lørdag den 31. december 2011

En nytårs konkurrence

Vi skal da afslutte 2011 med et brag her på bloggen, så derfor kommer her lige en konkurrence til jer:
Lav et kort eller et layout der handler om nytåret, og link til et billede af det i en kommentar til dette indlæg.
Det står dig helt frit hvordan det skal se ud, hvad du vil bruge af materialer og hvilken størrelse det skal være - så slip din kreativitet fri og se hvad det bliver til.
Og der er selvfølgelig en præmie: et eksemplar af hver af de tre udkomne blade fra Inzpira - så kryds fingre for at du vinder, det er fantastiske blade :-)

Sidste frist er lørdag den 14.1.2012, hvorefter vinderen findes ved lodtrækning.

fredag den 30. december 2011

Negativ stempler

Jeg ELSKER simpelthen negativ stemplerne fra Hero Arts, dem kan jeg bare ikke få for mange af! så den teknik skal selvfølgelig også vises på kurset for FOF i Februar.
Til dette kort har jeg brugt et stempel med valmuer, det er blevet stemplet med embossing sværte og har fået en klar embossing (er stemplet på glat hvid karton). Efter det har fået en tur med varmepistolen er det frem med distress ink.
Jeg har brugt to forskellige farver, chipped Saphire og Forest moss, den sidste er brugt forsigtigt fra bunden af så der kom lidt grøn farve på stilkene.
Kortet er monteret på lilla karton med de smukke papirer fra Maja Design, teksten er en jeg har printet på akvarel papir og skåret ud - den er også monteret på lidt papir for at "stå tydligere frem" . Sidst men ikke mindst er der tegnet en kant med hvid tusch hele vejen rundt.
Og så får i ikke mere for den 25-øre :-) jeg kan slet ikke finde ud af at pynte kortene vildt meget mere, jeg kan så godt lide det enkle look hvor motivet får plads til at fylde uden at være dækket til i en hel masse... man kan vel kalde det hero art stil :-)

torsdag den 29. december 2011

Klar til FOF kursus

Den sidste lørdag i februar har jeg fået lov at holde et kursus for FOF i Århus med temaet stempel teknikker, så jeg er i fuld gang med at finde på kort og ideer vi skal lege med. Jeg regner med at starte med et helt simmpelt kort bare med baggrunds stempel, og så arbejde med ind i de forskellige teknikker et kort ad gangen.
Det er ikke sikkert kortene kommer til at se lige præcist ud som nedenfor, det er bare min leg med teknikkerne.
Første kort er med Hero Arts baggrundsstempel i pink, pink bort og en lækker mønstret sommerfugle bort lavet med border punch fra Martha Stewart. Sommerfuglen kommer samme sted fra, og jeg har lige lavet et par prikker bag den så man kan få fornemmelsen af bevægelse (lavet med stickles)
 Nummer to kort bliver med to lag stempler, et tekst baggrundsstempel i sart  brun og et negativ baggrundsstempel i lilla.
Det er efterfølgende pyntet med en mørk lille bort lavet med mit yndlings border punch fra Martha Stewart, en kæmpe blomst, lidt twine og et par charms.
Nu vil jeg så igang med at lave et kort til næste teknik, tror der skal leges med lidt varme embossing... men det ser i når jeg kommer så langt :-)

/Gitte

lørdag den 24. december 2011

Serviet-"ringe"

Jeg havde en ide inde i mit hoved omkring spellbinders til en slags pynt på julebordet. Det blev til de her servietter-"ringe", som jeg glæder mig til at pynte bordet med i morgen.

Jeg har brugt den nye spellbinder med hjerter. Julen er jo hjerternes fest. Meget atypisk mig har hjerterne og dermed julen fået lov at være rød hjemme hos mig i år ;-)



- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 22. december 2011

Spellbinder kræmmerhus

Jeg har lige været i Hobbyboden og købe en tidlig julegave til mig selv. To nye spellbinders blev det blandt andet til. Den med sommerfugle og en med hjerter. På vej hjem fik jeg den ide at bruge dem til at lave kræmmerhuse. Jeg måtte fluks prøve at lave et enkelt da jeg kom hjem. Det blev ikke helt så stort som jeg havde regnet med, men det er ganske nuttet og det var nemt at lave. Men ungerne er ikke helt tilfredse med at der ikke kan være mere i det. Hihi - rumfang er vigtigt når det kommer til kræmmerhuse.

Jeg skal nok lave nogle mere traditionelle ting med mine nye spellbinders, så I kan se dem ordentligt :-)


- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 20. december 2011

Lysestager af hamaperler

For noget tid siden lavede jeg disse fyrfadsstager af Hama perler til min mor. For at lave dem skal du bruge nogle skåle, som kan tåle varme. Smør skålene med lidt almindeligt madolie for at undgå at perlerne smelter fast i skålen. Hæld en lille håndfuld perler ned i skåle og tryk dem ned, så de ligger i et enkelt lag rundt i skåle og lidt op ad kanterne.

Når perlerne danner en passende skål sættes skålene i ovnen ved ca 200 grader. Det tager ikke lang tid, så hold øje med perlerne. Når perlerne er smeltet sammen tages skålene ud og stilles til afkøling inden de færdige skåle fjernes fra "formen". Perleskålene skylles fri for olie og er derefter straks klar til brug.

Brug evt perleskålene som en lille værtindegave her i julen. Til skålene her har jeg brugt mixede farver, men man kan også vælge at lave dem i sort/hvid eller andre farvekombinationer med få farver. Smag og behag og fantasi må spille ind.



mandag den 19. december 2011

Julekort

Sidste julekort fra min hånd i år lige her på falderebet med under en uge til jul. Jeg er blevet ret vild med det her papir fra Bo Bonny, som er brugt på baggrunden i 4 firkanter. Blomsten i midten er lavet med papir fra samme serie og i matchende karton og skåret med denne Tim Holtz die. Jeg har ellers haft svært ved at se fidusen med den die - når jeg nu har så mange punches mente jeg at jeg var dækket ind. Men dels er blomsterne lidt rustikke i looket hvilket jeg godt kan li og dels så kan den die skære i andre materialer end papir, så man kan lave spændende blomster i stof, chipboard eller andre materialer. Så jeg måtte alligevel eje den :-)


lørdag den 17. december 2011

Project Life

Jeg har besluttet mig for at prøve at gennemføre Project Life - og prøve at dokumentere det næste halve år. Det tiltaler mig lidt at gå tilbage til rødderne for scrapbooking - sådan som jeg gjorde inden jeg rent faktisk vidste at der var noget der hed scrapbooking, samlede minderne når jeg oplevede noget og samlede dem i mit fotoalbum. Jeg supplerer så bare med lidt lækkert tilbehør og en finere måde at få skrevet historien på.

I søndags flyttede jeg til København for det næste halve år hvor jeg skal arbejde for Mærsk IT. Jeg er blevet indlogeret i en dejlig 3-værelses lejlighed på Østerbro, og heldigvis er der et lille bitte spisebord så jeg stadig kan lave lidt kreativt. Det var lidt oplagt at hoppe på project life da det ikke kræver så mange materialer, og så kiggede jeg på hvad jeg havde på lager og hvad jeg kunne supplere med fra Hobbyboden så jeg kunne pakke en taske og tage med.
Her er hvad jeg har med til mit projekt:
  • En lækker paper pack fra Basic grey der hedder Offbeat.
  • to pakker journaling sheets fra Pebbles
  • 2 pakker med fotolommer i 12" fra american craft
  • 3 forskellige pakker stempler (hmm har til gengæld glemt akryl blokken derhjemme)


Her kan du se de lækre journaling sheets tæt på, jeg har købt en limegrøn og en hvid.

Og så har jeg den her bøtte stående derhjemme med en masse forskellig dims i alle mulige farver og former. Alt fra bingoplader til blomster, brads og alt muligt andet - det skal bruges!

7 forskellige poser med blomster - alle fra prima.


En masse forskellige alfabet stickers


En masse halvperler fra Prima, men du kunne for eksempel bruge dem her - tror også det er en billig løsning :-)


Hmm ja og så har jeg altså købt en lille gadget...........en Canon Selphy foto printer. Jeg har nemlig ikke nogen printer i København, og jeg skulle gerne løbende kunne printe de billeder ud jeg tager hver dag :-) ja ja ved det godt, dårlig undskyldning :-)


Og så selvfølgelig skæremaskine, lim, tape, saks, pincet, stempelsværte m.m - men det er jo ikke spændende :-)
Så nu er jeg klar til at gå igang med project life, følg med på min egen blog efterhånden som det skrider frem :-)

/Gitte

fredag den 16. december 2011

Bordpynt

I lørdags var jeg til min veninde Ingemaries 50 års fødselsdag, og her havde jeg haft en lille finger med i spillet med hensyn til bordpynten.
Bordkortet er lavet i to nuancer grøn hvor den mørke baggrund er embosset med en sommerfugle embossing folder.
Navnestrimlen har lige fået lidt grønt langs kanten, og sommerfuglen har fået stickles i midten på kroppen så der er lidt bling.

Ingemarie lånte et par af mine stansejern med hjem, menlig min sommerfugl og nogen forskellige blade, og dem benyttede hun til denne søde bordpynt der var drysset for foden af de lysestager der var placeret jævnt hen ad bordet. Sommerfuglene er monteret på et blad ved at de lige har fået et fold ved kanten af vingerne og så lim på selve kroppen. Dette gør at de nærmest kan stå på bordet i stedet for at ligge fladt - en rigtig sød effekt. De har også fået en gang stickles på kroppen.

Bemærk i øvrigt at hvis du søger på bordkort her på bloggen så kan du finde dette bordkort i en mere tøset udgave også :-)

torsdag den 15. december 2011

Sådan kan man også bruge rub-ons

I det første Inzpira blad så jeg et eksempel hvor man havde brugt rub-ons på små sten, og for nyligt da jeg gik tur ved stranden med Fru N. faldt jeg over to små sten der da lige passede til den opgave. Det er med at finde dem så flade som muligt, det gjorde jeg så ikke så de er gået lidt i stykker men jeg syntes nu resultatet er blevet okay alligevel :-)
Jeg brugte de søde rub-ons fra Kaisercraft, de passer lige i facon til sten ;-)
Der er ingen tvivl om at jeg skal lave flere, de passer lige til mit store fad i vindueskarmen sammen med en flok bloklys!




/Gitte

mandag den 12. december 2011

Kleenex æske

For et stykke tid siden faldt jeg over en artikel på scrapsisters hvor de viste forskellige måder at pynte en kleenex æske på. Da jeg skulle igang med at lave lidt til butikken i Odder valgte jeg at grave den ide op af glemslen og lave en selv.
Jeg har brugt papir fra Graphic45 serien "Baby 2 Bride", en serie der desværre ikke er så meget af på lager mere. Men du kan jo bruge lige præcist det papir du syntes er sødt :-)
Papiret blev klippet i 5 stykker; et til ovenpå og et til hver side. Det gav jo en del samlinger men dem har jeg skjulet med den kraftige hæklede blonde der er monteret både i hjørnerne og langs øverste kant.


Der er selvfølgelig skåret et hul ud der svarer til hullet i kleenex kassen, her kan jeg klart anbefale at tegne helt ind til kanten når du bruger det afrevne låg (ovalen) til at tegne hullet af med. Jeg fik nemlig tegnet med lige 1-2 mm luft i den ene side og det betyder at man kan se æsken nedenunder. Det er så ikk enoget problem når man har sådan tre lækre store blomster at montere som pynt. Under dem ligger et stykke tyl i råhvidt, og til sidst er monteret en sløjfe i den hæklede blonde.


Min ide med æsken er at bruge den som værtindegave, og jeg har da også allerede købt en mere så jeg kan lave en i en fart :-)

/Gitte

søndag den 11. december 2011

Til og fra mærker

Som den sidste ting fra mig i den her omgang, inden Gitte O. overtager designbloggen, har jeg lavet tre små til og fra mærker til de julegaver jeg skal give væk i år. Synes det sjoveste og mest personlige er at lave dem selv.Med udgangspunkt i dette tagpunch http://gittes.dk/shop/lever-craft-punch-7082p.html, stansede jeg først tre tags ud i en rest mørkegrønt karton. Herefter stemplede jeg med et af mine favoritbaggrunds stempler fra Hero arts, nemlig canvas stribe. Striberne er lidt slidte i aftrykket og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg brugte en hvid sværte til at stemple med.Blomsterne er fra et af de nyere Hero arts/ Sizzix sæt, hvor stempler og dies passer sammen. Sættet her hedder "floral" og indeholder, udover den viste blomst, også et par mindre blomster samt swirls. Jeg har stemplet på helt almindeligt hvidt karton og brugt en rød farve til selve blomsten. Jeg ville eksperimentere med forskellige sværter på stænglerne for at se, hvilke forskellige udtryk det gav. Den miderste blomsts stængel er en mementomarker, hvor jeg har malet direkte på stænglen. De giver sådan en lidt vandtryksagtigt udtryk.

Den første blomst fra venstre er trykt med archival ink og den højre blomst med bundled sage distress ink. Sjovt at se hvordan stemplet kan skifte udtryk, alt efter hvilken sværte man bruger, ikke sandt? Efter at have monteret blomsterne med 3d puder og sat et stykke snor i hver tag, er mine gavemærkater nu klar til brug.

Tim Holtz-a mania ;-)

Jeg har været i gang med at lave dette rustikke julekort. Med udgangspunkt i et neutralt papir fra Riddersholm design startede jeg med at stemple fyregrenene i kanterne i frayed burlap og forest moss distress ink. Jeg har vendt stemplet lidt hver gang, for at prøve at undgå for mange gentagelser i mønsteret. Meningen er at det skal være med til at give en skovillussion, sådan at det ser ud som om vi kigger ind imellem grangrenene. Det giver en god effekt, synes jeg.


Så har jeg stanset to pinetrees ud og et enkelt rensdyr, alle fra Tim Holtz bigz dies. De to træer er i mørkegrønt karton og rensdyret er stanset ud i hvid. Det hvide rensdyr er blevet sværtet med den nye turkise farve fra julesampakken af distress inks. Super lækker farve, selvom jeg er lidt i tvivl om, hvor julet jeg synes, den er. De andre to farver er en klar rød og en lidt gråligt farve. Superlækre alle tre og for mig et absolut must have! Jeg har brugt den grålige farve fra samme sampak til at stemple noder på rensdyret.

Så limede jeg det bagerst træ fast, gav rensdyret og det andet træ skumpuder og limede dem ovenop. Rensdyret fik en grønlig perle bundet om halsen med et stykke twine og afsluttet med en lille sløjfe. Jeg har også stemplet et lille brunt tekststempel i det ene hjørne. Det var vigtigt for mig, at det ikke stjal så meget opmærksomhed, så derfor brugte jeg en brun sværte og valgte et lille stempel.


Den sidste lille detalje er sneen. Den er lavet med en snow marker som denne:
http://gittes.dk/shop/snow-marker-puff-10351p.html

Super nem at bruge. Den virker lidt som de der gammeldags rettelak eller gultusser, hvor man skal trykke spidsen ned bordet. Når man så har lagt den hvide vækse på, varmes det op med varmepistolen. Så puffer det op og giver en rigtig sød effekt.

Håber I har kunnet lide at læse med og har fået inspiration til rustikke julekort ;-)

lørdag den 10. december 2011

Jeg længes efter sol og sommer..

Så derfor gik jeg ombord i country drive serien fra Echopark. Det er nogle dejlige sommerfarve og naive mønstre, som man kun kan blive i godt humør af at beskæftige sig med. Serien fåes både i en 6 x 6 og i en 12 x 12 udgave, så man kan altså sagtens lave LO med denne skønne serie.

Jeg startede med at skære en scalloped firkant med framlits sættet scallop square http://gittes.dk/shop/sizzix-framelits-die-13100p.html

Det gjorde jeg i det søde papir med træ-mønsteret. Derefter skær jeg en matte i et stykke klart gult papir, men bikubetern på.

Det brugte jeg dette sæt til:http://gittes.dk/shop/sizzix-framelits-die-13099p.html

Sættene passer sammen, så det er nemt at skære matter og rammer med dem.

Så klippede jeg et fortrykt tag ud og påsætte nogle af de medfølgende stickers.


En blå fugl og så valgte jeg stickers der oprindeligt stod seperate, men som sammen gav et godt budskab. Langs kanten af tagget stemplede jeg et lille hjerte 6 gange for at lave en lidt sød bord, og så tænkte jeg, at kortet måske egentligt kunne bruges som et valentinskort.

Til sidste gav jeg stickersne glossy accent, for at fremhæve dem lidt mere, og de søde små blomster i hjørnet fik et par rhinesten i deres midter.

Jeg monterede kortet på en blå base, og skær herefter en hvid kortbase til, sådan at den passede i størrelse. Kortet måler 12 cm på hver led og er lidt mindre end de kort jeg traditionelt laver, men jeg er egentligt lidt vild med formatet. Så det bliver ikke sidste gang, jeg prøver det.

Hvad med jer? Hvilket format foretrækker I, når I laver kort?

Småkage-glas

Jeg har lavet dette småkage-glas til min datter. Hun skal have det med i børnehaven for at have noget at ligge de småkager i, som de bager i løbet af december. Jeg har brugt et konservesglas, hvor der oprindeligt har været små kartofler i. Det havde en god størrelse.
Som udgangspunkt skar jeg to grønne border af mørkegrønt karton med den dies, der hedder "vintage lace". Det er en rigtig lækker dies, hvor der er hele tre blonder på, som man skærer på samme tid, hvis man dækkker hele diesen. Jeg skar dog to strimler af 2 cm og placerede over den nederste blonde, sådan at jeg minimerede mit spild.

Jeg tog udgangspunkt i serien fra Girls Paperie fra sidste år "twinsel and twig". Som jeg har nævnt tidligere, så er dette min absolut favorit juleserie. Jeg er helt vild med de røde og grønne nuancer. Jeg har skåret en strimmel der er 7 cm bred og limet på glasset. Derefter har jeg limet de grønne papirs blonder på top og bund.
Jeg har brugt røde filt bogstaver, men man kan bruge hvilket som helst form for thickers eller mosgumminbogstaver. Vær dog opmærksom på, at ikke alle type bogstaver limer lige godt, så det kan være godt at tilføre lidt ekstra lim. Jeg har også monteret et glat julebånd med dobbeltklæbende tape og sat henover midten. Båndet hører ikke til papirs-serien, men passer perfekt dertil. Man får 5 forskellige meter bånd for kun 15 kr. Det er da billigt.
Jeg tog et ark med jule-crystal-stickers og limede hen over. Der er alt lige fra snemænd, julestok og juletræ, og jeg er sikker på at en pige på fem, slet ikke kan få nok bling ;-)
Jeg har brugt denne dies http://gittes.dk/shop/sizzix-bigz-die-13998p.html til at skære en julekugle ud med. Jeg har skåret den ud i chipboard og så derefter beklædt den med papir. Derudover har jeg skåret teksten "merry christmas" i grønt karton og limet på kuglen. Jeg har bundet rødt snor i den og et par gange rundt om halsen på glasset.
Så nu står det fine glas bare og venter på at komme med i børnehave. Det bliver så hyggeligt at se det fyldt med pebernødder og brune kager.

fredag den 9. december 2011

Canvas shapes fra Prima

Jeg har denne gang prøvet at arbejde med et produkt, der er nyt for mig. Canvas shapes fra Prima. Lækre stofstykker med en effekt, sådan at når du mister dem, så får de automatisk et mønster. I dette tilfælde har jeg taget udgangspunkt i samlingen, der hedder Romantique.

Jeg har brugt grønne og blå glimmermists til at sprøjte herover blomsten og bladet, og jeg er mildest talt blevet helt vild med den effekt, det giver. Se hvor fint den hvide tekst træder frem på bladet.Jeg trængte til at lave et forårskort så papiret jeg har brugt her er fra "girls paperie" og hedder serien hedder "vintage whimsy". Jeg faldt for den lyseblå farve, der satte forårstankerne i gang hos mig.

Jeg har sværtet alt papiret rundt i kanten med en blå distress ink og sat en blonde fra graphic45 tværs over kortet. En enkelt happy birthday og monteret på en hvid kortbase, samt et par perler i en snor, og sådan blev det ;-)

Nu kan foråret bare komme an (selvom det har lange udsigter her i denne juletid)

Eskimo kisses

Sikke et fantastisk navn til en juleserie. Eskimo kisses fra Basic grey er en moderne juleserie, hvor de gennemgående farver er lyserød, turkis, mørkerød og lysegrøn. Her har jeg brugt papiret rooftop, som baggrundspapir og en rest af papiret village.

Igen er jeg vendt tilbage til dies and stamps sættet reindeer fra Hero arts. Jeg har klippet en rød sweater til Rudolf og sat små lyserøde rhinesten på sweaterens pletter. Tvært over village papiret har jeg limet et bånd med små hvide blomster, der mindede mig om snefnug. Alt papiret er sværtet med grøn cats eye olivegreen sværte, som det ene juletræ også er stemplet med.


Jeg skulle personligt overskride en grænse, ved at lave et julekort, hvorpå der var lyserødt. Men jeg synes, at resultatet er blevet et frisk pust i alt det traditionelle, som jeg ellers sværger til.
Så det er bestemt ikke sidste gang, at denne farve finder vej til mine julekort.


Hvad siger I? Lyserød .. er det acceptabelt på julekort eller ej?

torsdag den 8. december 2011

Grønt er godt for øjnene

Også selvom jeg lige denne gang har skiftet den traditionelle julegrønne ud med en lidt mere forårsgrøn. Jeg har brugt et stykke papir fra Maja Designs "Creadiemserie" nemlig stark och fri.
Den har en flot sart lysegrøn bundfarve, med et sart mønster nærmest vandmærket i.
Jeg startede med at stemple et rundt baggrundstempel fra Hero arts i en matchende grøn farve, for at bibeholde vandmærkeeffekten. Og sværte med walnut stain og black soot i kanten af papiret.

Herefter fandt jeg en rest neutral gråligt mønsterpapir fra Riddersholm Design og stemplede sommerfuglene fra dette sæt: http://gittes.dk/shop/sizzix-hero-arts-14057p.html
samt skar dem ud med de tilhørende dies på Big Shotten. Super nemt at gå til, bare sørg for lige at putte en post-it henover diesen, sådan at den ikke flytter sig, når du kører det hele gennem maskinen.

Som den sidste detalje stemplede jeg et af hobbybodens egne stempeler som tekst. Jeg brugte en olivenfarvet catseye sværte til at stemple med, men da jeg synes at aftrykket blev lige lidt for svagt, brugte jeg en spidst blyant, til at tegne bogstaverne ganske svagt op med. De gav en sød effekt, der passede godt til mønsterpapiret, der er forvejen har lidt skrift på sig.

Håber I nyder jeres december måned, og ikke er ved at blive ædt op af juletravlheden.

Riddersholm design

Et julekort med en af årets absolut lækreste papirsserier, nemlig riddersholm design. Her har jeg taget udgangspunkt i det smukke englebillede. Jeg ville passe vældig på ikke at dække for meget af hende, så derfor tilføjede jeg kun et enkelt large tag til kortet, som jeg så tilgengæld pyntede. Baggrunds papiret blev først sværtet i kanten med tea dye distress ink. Herefter sværtede jeg på samme måde det store tag og limede en sværtet revet bogside bord henover tagget.
Jeg har stemplet en sort svungen tekst i bunden af taget. Teksten er : " Best wishes for Christmas" og stammer fra Eline sættet, som jeg linkede til i mandags. Tagget har jeg revet bunden af, for at give en lidt rå afslutning og for at matche det revede bogpapir.
I tag-hullet har jeg bundet lidt natur-farvet twine, hvor der i enderne er bundet to metalhjerter. Tagget er monteret med en lille fjer limet inden under, for at understrege engletemaet.

onsdag den 7. december 2011

Reindeer

Jeg har lavet to julekort med de springende rensdyr fra Hero art/sizzix sættet. Jeg er blevet helt vild med de sæt. De er super nemme at anvende og så er jeg ret vild med de søde motiver. På kortet herover har jeg taget udgangspunkt i papir fra en 6 * 6 juleblog. Jeg kan ikke huske navnet på blokken, men for mig var det lige meget hvilket mærke det var, så længe papiret var blåt, da det jo skulle være en himmel. Det klippede jeg op i en bue og ned igen, og monterede det herefter på min hvide glatte kortbase. Så fungerer resten af kortbasen nemlig som en snedækket bakke.
Juletræerne er stemplet med mørkegrøn catseye sværte, og herefter stanset ud med de matchende dies fra Sizzix. Rensdyret er stemplet med rød catseye og sort staz-on.
Jeg har brugt brugt den søde merry christmas dies fra hobbyboden. Det gør noget super fedt at teksten er skåret ud. Holiday cheer teksten er stemplet med de samme farver som træerne og rensdyrets sweater. Synes det er lidt sødt at teksten er i 2 farver.
Sløjfen med knappen er et trick, jeg har set i en video fra Hero arts. Den talentfulde Shari Carroll viser tre forskellige typer sløjfer.
Tjek den ud her:http://www.youtube.com/watch?v=PVIgSTvQT9o

De sidste touch til kortet er de små snebolde, som er små hvide perler placeret usymmetrisk, for at give den hvide kort-base dimension.

Et andet kort med udgangspunkt i samme stempel serie er ovenstående, nemlig reindeer af Hero arts. Her har jeg lavet det i det mere traditionelle kortformat og har starten med at embosse forsiden af kortbasen med en texture folder. Igen har jeg klippet baggrunds papiret i snebakke-format (tænk sig at bruge sådan et ord ..ti hii... ) Denne gang har jeg brugt en lidt lysere grøn sværte og samtidig har det ene juletræ fået røde rhinesten. Jeg har brugt to små spellbinders (labels 4) og en tekst igen stemplet i to farver. Denne gang har jeg farvet rensdyret med en memento marker (sandfarvet) og stemplet to gange. Den ene gang på rødt papir. Sweateren har jeg så klippet ud og limet ovenpå det andet rensdyr. Det giver en lidt sød effekt, fordi det fremhæver sweatereffekten så fint. Igen en merry christmas tekst skåret ud i hvidt karton og denne gang en dobbelt twine sløjfe, som også vises på den video jeg henviser til tidligere i indlægget.

tirsdag den 6. december 2011

girls paperie

Et julekort med Tim Holtz kristtjørn dies og sidste års juleserie fra Girls´ Paperie "Tinsel and Twig" Juleserien her er i lækre røde og grønne nuancer med mange store og små mønstre. Jeg har stemplet "Merry Christmas" fra dette julestempelsæt http://gittes.dk/shop/clearstamp-eline-jingle-13557p.html. Kristtjørnen er skåret ud i chipboard og derefter har jeg farvet den med "peeled paint - distress stain". Selve kortbasen er skåret ud i grønt karton. Små røde rhinesten placeret i blomsterformat på hver side af sentimentet.

Klassiske farver og motiver giver en god julestemning, ikke sandt?

mandag den 5. december 2011

vintage baby

Et barnedåbskort med papir fra Fab scraps. Her er det serien vintage-baby, jeg har taget udgangspunkt i. Det er samme serie jeg har brugt op alle sider af kortet.
Her på forsiden har jeg brugt en tyk gul blonde for at give lidt modspil til alt det lyserøde. Udover den gule blonder har jeg sat en blomster collage af lyserøde blomster fra prima marketing.
Jeg har brugt et lyserød skilt med guld kant, I kan sikkert lige skimte det bag fjeren. På den står der "baby".
Jeg har skåret navnet ud på Big shotten med en strip dies. En tynd lang dies til Big shotten, hvor man skærer et helt alfabet på en gang. Jeg har skåret navnet ud i krid hvidt karton og stanset en matchende sommerfugl på min Martha Steward large monarch butterfly punch.
Det sidste touch på forsiden er et par små perler.
Inden i er kortet også beklædt samme serie, men andre papirer. Jeg har brugt et af Hobbybodens eget stempel-design "til den lille prinsesse", som er rammet ind og har fået små rhinesten. Den hvide blonde er fra Tim Holtz diesen vintage lace.
På indersiden af kortet har jeg brugt et stykke stof hvorpå der er skrevet en lille citat. Og jeg har sanset små sommerfugle ud i matchende papir samt perler i hvid, og to lyserøde nuancer. Jeg har sørget for at fjerne et par tråde fra kanten, for at gøre den mere flosset.
Sådan ser kortet ud når det er foldet ud indvendigt. Jeg har brugt en spellbinder "labels 10"til at skære skrivefeltet ud med, og den sidste vinge har jeg placeret et stempel med tekst og jeg har sat små rhinesten i alle små blomster derpå. Det giver en hyggelig luksuseffekt.
I er velkomne til at lægge en kommentar og fortælle, hvad I synes om kortet. Nyd jeres mandag.

torsdag den 1. december 2011

Åbningsdag

Så var det i dag - kl 12.00 at Gitte slog dørene op til den nye fysiske butik på fastlandet.... Og hvilket paradis.

Se bare her:



































Er det ikke bare nogle fede og lækre ting, hun har fyldt butikken med?

Så har du ikke allerede været forbi eller planlagt en tur, så kom afsted. Jeg er sikker på, at du vil nyde det!


- Anne
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...